Uge 31 – 2018

Emne jeg undersøger i øjeblikket

Berkeley University of California har et “Greater Good Science Center”, der har udviklet en happiness kalender

https://ggsc.berkeley.edu/who_we_are/news/announcement/introducing_our_august_2018_happiness_calendar

Det er en lille guldgrube af kilder til at øge sin egen trivsel og livstilfredshed.

Artikler, bøger og andet jeg læser

Timm Ferriss – 4 Hour Workweek

https://tim.blog/

Ugens HR punkt

Onboarding er på mange måder et hot HR-emne i øjeblikket. Mange virksomheder skriger på arbejdskraft i disse tider med højkonjunktur. Når den dygtige medarbejder er fundet, eventuelt med omkostninger til rekrutteringskonsulenter som jeg selv, så kikser den følsomme del af et ansættelsesforhold, der handler om at få medarbejderen i gang med at skabe værdi. Jeg ser ofte, at det skyldes urealistiske forventninger til, hvor nemt det er og hvor hurtigt det går for en ny medarbejder at finde sig til rette. Onboarding processen starter i det øjeblik, der er skrevet kontrakt og varer minimum seks måneder og ofte 12 måneder – afhængigt af stillingens kompleksitet.

Ugens strategipunkt

Værdiskabelse

De fleste, der interesserer sig for strategi kan genkende, at der grundlæggende er to veje at gå når det kommer til overordnede strategiske valg. Enten kan man vælge omkostningslederskab og være super dygtig til at levere sine produkter og serviceydelser på en effektiv måde, hvilket kan være ganske lukrativt. Eller også kan man differentiere sig og tilbyde kunderne noget, som konkurrenterne ikke har. Det kan bare være svært finde ud af, hvad det skal være. Bain & Co., der er et stort globalt konsulentfirma har fundet frem til en masse værdifaktorer man kan arbejde ud fra. De er baseret på Maslows behovspyramide.

http://www.bain.com/publications/business-insights/elements-of-value.aspx

En succesfuld anvendelse af disse værdifaktorer kan betyde, at man kan tage mere for sine ydelser eller varer og man kan skabe mere loyale kunder.

Ugens forretningsudviklingspunkt

Hvordan fastsætter man den rigtige pris for en vare eller en tjenesteydelse?

På diverse handelsskoler og universiteter kan man lære om regressionsanalyser og Activity Based Costing osv. Men nogle gange ender man med et resultat, som man ikke føler sig tryg ved at markedet kan bære. Ofte sker der så det, at man kigger på konkurrenternes priser og baserer sin egen pris på dette niveau. Nu bliver det decideret farligt, for man kender ikke baggrund for konkurrentens pris. De kan have en helt anden omkostningsstruktur og måske har de også bare sjusset sig frem?

Den optimale pris er det maksimale en kunde er parat til at betale uden det begynder at føles dyrt. Dyrt er ikke det samme som “koster mange penge”. Der er jo mange, der kører i biler, der koster mere end andre. Hvordan kan det være?