Følelser med på job?

For noget tid siden dukkede et indlæg op i mit feed på Linkedin. Det var et indlæg i en debat vedrørende ”det hensigtsmæssige” i at tage sine følelser med på arbejde. Dem der kender mig godt, kender nok også min holdning til emnet, men jeg fik aldrig rigtigt givet mig til kende.

Nu har IDEO, som jeg lytter meget til, lavet forskning på området.

https://www.ideo.com/blog/the-best-managers-understand-their-employees-emotions-and-their-own

Med afsæt i, at IDEO har fundet det nødvendigt at forske i det, har jeg nu taget mig sammen til at skrive et indlæg til min udsultede blog.

Hvis jeg meget kort skal resumere IDEO’s holdning til det at bringe følelser med på job, så siger de følgende:

• 50% ville sige op på grund af dårlig ledelse
• 65% ville vælge en anden leder på bekostning af en lønforhøjelse
• Ledelse handler om 1:1 relationer
• Medarbejdere reagerer på lederens følelser
• Ledelse er (også) en balancegang mellem at dele for meget og for lidt ud af sine følelser (’Også’ var min tilføjelse)
• Få styr på dig selv først (leder)

Meget af dette vil de fleste kunne genkende og finde mening i.

Men min pointe var, at der er en række meget indflydelsesrige ledelseseksperter i Danmark, der taler for, at det er uprofessionelt at tage sine følelser med på arbejde. Da det dukkede op i mit Linkedin feed var min første reaktion noget i retning af et undertrykt fnis og en tanke om ”Det kan man jo ikke”.

Alligevel kunne jeg mærke, at det havde sat sig i mig og jeg tænkte over det. Til at starte med var det, underligt nok, som en fornemmelse af at have overset en ny global ledelsesstrømning. Nå, det nye er, at vi skal undertrykke vores følelser på arbejdet. Meget hurtigt strittede hele mit system imod og jeg indtog en stærk position som stille modstander af positionen. Som regel når jeg synes, der er en trend i gang omkring noget som jeg synes er dårligt underbygget eller har lufthavnslitteratur som fundament, så arbejder jeg som en slags usynlig fjende til synspunktet ved at påvirke mine omgivelser i en anden retning. Denne gang vil jeg godt forklare lidt yderligere.

Mine erfaringer med følelser på arbejdspladsen

Som noget af det første, da jeg fik mit første lederjob, skulle jeg lægge to fysisk adskilte afdelinger sammen. De  to afdelinger løste de samme opgaver, så der var gode argumenter for at gøre det. Jeg vidste dog, at det ville være meget ubekvemt i forhold til mange af medarbejdernes hverdag. De ville få længere til arbejde og dermed øgede omkostninger og mindre fritid. Jeg skal love for, at jeg fik følelser at mærke, da jeg fortalte om sammenlægningen på et afdelingsmøde.

Senere var jeg chef for en gruppe medarbejdere, der tog sig af situationer, hvor kunderne havde udsigt til at tabe penge – uanset hvordan vi vendte og drejede det. Det skete ganske ofte, at kunderne gav udtryk for deres frustration over at miste penge og det påvirkede mine medarbejdere følelsesmæssigt. Noget af det jeg lykkedes bedst med var, at få medarbejderne til at forstå kundens følelsesmæssige situation.

Endnu senere var jeg chef for en afdeling, hvor vi tog os af det, når kunderne eller deres pårørende var kommet til skade under rejse i udlandet. Ofte var det meget alvorligt. Skulle vi forsøge at tage afstand fra vores egne og kundernes følelser? Det var mennesker i alvorlig krise og ofte var vores bedste hjælp at udvise empati i situationen.

Jeg har været leder i 14-15 år og siger ofte til helt nye ledere, at de skal forvente, at meget af deres ledelsesrolle handler om at håndtere medarbejdernes personlige kriser og det indbyrdes forhold mellem kollegerne, hvilket har sit udspring i deres relation med hinanden (og til lederen). Følelser er igen i spil.

Som noget relativt nyt tales der om, at virksomheder i fremtiden skal forvente at konkurrere mindre på pris og kvalitet og mere på kundens oplevelser undervejs på rejsen fra erkendt behov til et godt stykke tid efter gennemført køb. Hvis vi kan give kunden en positiv følelse i alle de touch points, der er undervejs, så vil vi kunne tage en højere pris og gøre kunden loyal. Har det ikke med følelser at gøre?

Hvordan oplever du, at følelser spiller en rolle i dit arbejdsliv?