AI-adoption i danske SMV'er

Der tales med god grund meget om AI i øjeblikket. Nogle er tydeligvis metaltrætte og orker ikke mere. Perspektiverne er meget fragmenterede:

• Kritikerne: AI kommer til at koste tusindvis af job, der skal gribes ind overfor det, og nytteværdien er i øvrigt overdrevet.
• De angste praktikere: Jeg er nervøs for at blive hægtet af, og for at det kommer til at påvirke mit arbejdsliv negativt. Jeg har svært ved at gennemskue, hvordan jeg kommer i gang.
• De optimistiske evangelister: AI er en positiv revolution, og du skal se at komme i gang.

Jeg har gjort mig umage og brugt rigtig meget tid på at udforske området siden ChatGPT blev lanceret for knapt 4 år siden. Jeg er meget splittet i forhold til den nuværende situation. Jeg hælder mest til at være meget optimistisk og se de mange muligheder, men jeg bliver også dybt urolig, når jeg ser, hvordan AI bliver modtaget hos mine kunder og øvrige steder jeg kommer. Jeg har lavet meget værdifulde små løsninger for mine kunder, men jeg ser også, at det går meget langsomt med at komme i gang.

De primære problemer

1. Mange, selv lidt større, virksomheder mangler strategisk ledelse. For de mindste virksomheders vedkommende (under 25 ansatte) er det flertallet, der ikke har formuleret en egentlig forretningsstrategi (kilde: Center for ejerledede virksomheder, CBS). Hvordan skal AI understøtte en ikke-eksisterende strategi, og hvordan vil du lave en AI-strategi uden at have en overordnet forretningsstrategi at koble den sammen med?
2. Kun få virksomheder har en stærk struktur omkring deres systemer, processer og data. De har med andre ord en høj grad af procesgæld, og de er ofte ikke bevidste om det. Ved implementering af AI risikerer man at automatisere eller effektivisere måden at gøre tingene uhensigtsmæssigt.
3. Mange virksomheder arbejder i et mere eller mindre tilfældigt sammensat patchwork af IT-værktøjer, der enten ikke hænger sammen eller ikke er tidssvarende. Teknisk gæld vil være en hård barriere for implementering af AI.
4. 11,4% af arbejdsstyrken har modtaget formel træning i anvendelsen af AI (CBS AI survey, marts 2026). 70% af lederne bruger AI på arbejdet, men kun 32% af medarbejderne. Debatten på LinkedIn viser en tendens til, at AI-kompetencer forventes at komme gennem egen eksperimentering.

Jeg har brugt væsentligt mere tid på at sætte mig ind i værktøjerne end gennemsnittet og forsøger, forgæves, at følge med i udviklingen og fremkomsten af nye værktøjer og funktioner i dem, jeg allerede kender. Hvis en ansat i en virksomhed forventes på egen hånd at lære om Github, vibecoding, brug af PowerShell, VS Code, md-filer, opsætning af automationer og autonome agenter med mere, så er der tale om et gigantisk ledelsessvigt. Adgangsbarrieren er simpelthen for høj, og så ender AI-adoption i danske SMV-virksomheder med at være begrænset til at få ChatGPT til at skrive en tekst. Dermed kradser man i overfladen uden at efterlade mærker.

Bliver vi alle sammen overflødige?

Nej, det gør vi ikke, men der er allerede nu et massivt behov for strategisk kompetenceudvikling. World Economic Forum (WEF Future of Jobs Report 2025) anslår, at 92 millioner jobs forsvinder frem mod 2030. Samtidig skabes 170 millioner nye jobs. Der er altså tale om en væsentligt hurtigere udskiftning af kompetencebehov, end vi historisk har set ved industrielle revolutioner.

Der er en udbredt, markant frygt lige nu om, hvorvidt man bliver forstærket eller overflødiggjort af AI. Enhver ansvarlig virksomhedsleder bør tage dette alvorligt.

Kom i gang med Strategihjulet: en gratis audit af din forretning på 20 spørgsmål.

Artiklen er skrevet uden brug af generativ AI. Infografikken er lavet af NotebookLM.